|
|
|
• |
|||
|
Vindersang: "Badetøj på tørresnoren" |
|||
|
|
  Thøger Larsen har skrevet dejlige sange om den
danske sommer. Den 2. juni 2017 kårede Lemvig Museum efterfølgeren, som skal forsøge at videreføre traditionen og i et moderne sprog hylde sommerens luner. Maria Nyboe skrev en melodi, jeg satte ord på, og vi vandt med "Badetøj på tørresnoren" foran 185 andre gode sange. I 2004 var Maria den første komponist, der satte melodi til et af mine digte, så jeg er glad for, at det også blev sammen med Maria, at jeg i Lemvig kunne hente sejren hjem. Hent teksten her og noden her som pdf. Lyt her til en demo-indspilning. Folkebladet i Lemvig skriver om konkurrencen her. En video fra prisoverrækkelsen, hvor sangen også bliver sunget, kan du se her. Forstanderen på Vestjyllands Højskole, Else Mathiassen, holdt denne tale, hvori hun begrundede valget: ”Ja, en vindersang skal jo kunne meget. Metrikken skal være i orden. Den skal kunne synges af alle, også uden at bøje for mange ender og omvendte ordstillinger og lidt fundet-på rim. Det skal helst bare være ”i skabet”. Og den del, den klarer vinderteksten helt af sig selv. Ja, det har nok ikke været af sig selv. Jeg tror, der har været noget arbejde bag. Men det virker sådan. Så er der indholdet, og det er jo det, vi – jeg skal sige, vi har forholdt os til tekst og ikke til melodi, fordi det er dem, vi har haft, ligesom I også havde, da I kunne stemme til publikumsprisen. Den arketypiske sommersang , den har vi jo lige sunget: ”Du danske sommer, jeg elsker dig”, så den holder nu og vil holde mange år frem til alle tider, tror jeg, og holdt da den blev skrevet. En sang i vor tid, den skal også afspejle vores tid. Det var et af vores kriterier, kan man sige, vi fandt frem til, da vi sad og talte sammen, og var så enige, vi var så vældig enige. Men der er noget, mine to andre dommerkollegaer ikke ved. Det var, at jeg havde besluttet, at hvis to sange var lige gode, så skulle den, der var – hvis den var - skrevet af en kvinde, vinde. Og det er, fordi hvis man slår op i sangbogen, prøv at se, hvor mange der er skrevet af kvinder, det er til at overse. Så jeg tænkte, det skal der gøres noget ved. Det skal der gøres noget ved. Men – ja, altså, jeg synes simpelthen, det er for sølle, så – ja, sådan er det. Men så kom problemet, fordi forfatterne var jo anonymiseret. Der var sådan en sort streg henover. Men det gjorde det jo så spændende, kan man sige, fordi kan man se, om noget er skrevet af en mand eller en kvinde? I 1981 da skrev Jens Rosendahl ”Jeg stormed’ ud og købte øl”. Det er ikke Inger Christensen, der har skrevet det. Hun skrev jo – nej, det gjorde hun ikke, men jeg mener, hun drak hvidvin. Og jeg siger jer: Der har været meget hvidvin i alle sommersangene, næsten. Hvidvin, det er bare sommerdrikken, hvis vi skal tro på, hvad alle de her sange de fortæller. Og så er der jo der, hvor manden besynger kvinden. Vi har lige hørt Gunnar fortælle om gyngen. Altså, det er ikke en kvinde, der skriver sådan, tror jeg. Det er en – det ved man ikke helt, men alligevel. Og også meget med kvinder i sommerkjoler, der cykler af sted, og den slags. Men der er jo også noget, der er mere subtilt. Og det er jo det, jeg vil vende tilbage til. Men altså nu skal det være sådan, jeg holder også lige en spænding. Der er en gåde. I kan selv tænke lidt, for i 2/3 af teksterne, der er vi jo bare enige om det samme, og vi var meget enige om, at som sagt, at teksten skal være et spejl også af vores tid. Og så skader det heller ikke med noget humor. Måske oven i købet selvironi. Og det har vindersangen. Den har det hele her. Den må også gerne tage stilling til de problemer, der er, både de små og de store. De helt store. Fra naboen, der larmer irriterende, når han eller hun slår græs, helt ind til de store klimaproblemer, som denne her sommersang også tager stilling til. Og så spidder den også os danskere. Spidder forfatteren, digteren selv, og os alle sammen, i ét hug, det er godt gået. Alt det her i ét. Danskerne, vi fik jo demokrati ikke ved at gå ud på gaden og kæmpe som i Frankrig og kaste med brosten osv., nej, der var lige en gruppe folk, der gik op til kongen og talte med ham, og så fik de vel kaffe og portvin, og så gik de igen, og så havde vi ellers et demokrati på vej. Måske lidt hurtigt sagt. Men alligevel. Og det er lidt det samme, vindersangen beskriver. Det er, at vi vil godt kæmpe for det – det skal bare ikke være for ubehageligt eller heller ikke – ja, for anstrengende. Og så skal den kunne synges af hele Danmark. Og det kan den også. Alle kan finde en lille solskinsplet. Om det er på Nørrebro, om det er på den jyske hede, om det er ved Vesterhavet, man kan finde denne her plet, og sætte sin stol og nyde solen. Og – nu er vi jo i Thøger Larsens land – så skal der også være en hilsen tilbage til historien, tilbage til – ikke de græske – de nordiske guder, til Freja, ikke mindst. Og det er der også. Og så vender jeg tilbage til gåden: Hvordan kan man fornemme, om sangen er skrevet af en kvinde. Jeg vidste det, da jeg så den første linje. Altså, jeg vidste det jo ikke, for jeg havde jo ikke fået et navn, men jeg havde en følelse. ”Badetøj på tørresnoren”. Tørresnoren, det kender vi. Det har Sigfred Pedersen jo skrevet om. Det er tørresnoren, den er gårdens poesi. Men ”badetøj på tørresnoren”, det er sådan meget kvindeligt. – Har været ude og bade, BOP!, op på den der snor der, og så skal vi ellers i gang med noget andet. Så der er ikke den der svælgen i det, der hænger på den tørresnor. Så det vidste jeg der. Og det er så det. Den har det hele, denne her sang, og tillykke og tak til Karen Zubari for vindersangen ”Badetøj på tørresnoren”, og Maria Nyboe, der har skrevet melodien. Og I skulle være til stede. Er det sandt? Kom her op.” Tekst og node kan I også se nedenfor. Jeg håber, sangen vil blive sunget fra Skagen til Gedser, af glade sangfugle, i mange år fremover. Husk: Sangen er KODA-anmeldt, så når den bliver benyttet offentligt, skal KODA have besked.     |
||
Dette Websted blev sidst opdateret 02. september 2017
