|
|
Biografi
 Jeg blev lollik i 2007.
Efter i mange år at have huseret på de
københavnske kontorer som vikarierende blæksprutte med speciale i
oversættelse, stenografi og uberegnelige chefer, ja, så tilbragte jeg en
tid i Israel, og det kom der sange ud af.
Tekster begyndte at vokse
frem, modige komponister satte melodier til, og snart var der skabt et
netværk til musikkens verden. Ved hjemkomsten til fædrelandet faldt
valget på Lolland, hvor et hus var til at betale og naturen til at få
øje på. Udgivelserne begyndte at tage fart, både sangbøger og cd'er blev
det til, især viser, men også slagere, danske sange og revyviser.
Sideløbende med de litterære krumspring blev der tid til at tjene lidt
penge. Kontorjob fandtes ikke, men hjemmehjælpen tog imod, så i et par
år trampede jeg rundt på en rød, gearløs kommunal jernhest, i evig kamp
mod uret. Også det kom der små beretninger ud af, denne gang i prosa, om
arbejdet med de gamle.
Jeg er kommet med i Ældrerådet for Lolland kommune, og så har jeg i
øvrigt besluttet en gang for alle at omdøbe både vandkant,
guldkant, udkant og "overmodig" banan til det langt mere flatterende
BLONDEKANT. Lægger bølgebrus og havskum ikke en snehvid blondekant om
Frejas ynder - vores herlige fædreland? Og hvorfor valgte meteoritten
Maribo, blandt alle verdens underværker, netop at falde for Lolland?
Dette fantastiske, fladtrykte land, der næsten kryber sammen af ydmyghed
for politikernes sparekniv, men hvor oprørske amazoner i skovbunden
hvert eneste forår trækker i muselmalet blåt, mens havørne stortrives
som landsdækkende reality-stjerner.
Eller - kort fortalt
Karen Zubari, f. 1953, stammer fra Bagsværd. Tresproglig
korrespondent. Flyttede i 2007 til Lolland. Forfatter, bl.a. til digte, viser og danske sange, som er
sat i musik og udgivet i sangbøger og på cd. Medlem af Ældrerådet i Lolland
Kommune. |
|
