|
En dejlig tradition her i landet er de mange revyer, som hvert år bliver
sat op på de små og store scener. Sådan har det været, så længe vi kan
huske tilbage, og ingen - hverken ofrene eller de lokale spasmagere -
ville drømme om at undvære denne lejlighed til at spidde pamperne, tage
gas på systemet og lufte ordbogens mere pikante sprogblomster.
Jeg har heller ikke kunnet lade være med at blande mig, så i 2009 røg
jeg ind på forfatterholdet til Maribo Revyen. Det gav pote i de to næste
revyer i byen, og en af sangene blev også taget op i en naborevy.
Forinden havde min kradse pen haft sin revydebut så langt væk som i
Nordsjælland. Også Visens Venner i Nykøbing F. kom i revyhumør og
importerede flere af numrene til naboøen, hvor de gjorde lykke,
tillige med mere ukendte numre som "Pudset og poleret for en tier" (Sofus
Kornebæks mel.), "Seks centimeter" (musik af
Sv.-Aa.Petersen) og "Visens Venner og Veninder" (mel.
af Amdi Riis).
De gode komponister til mine revytekster er::
|
|
|
VISENS VENNER OG VENINDER
(mel. I den gamle pavillon)
Vi er vise mænd og kloge koner,
bly anemoner, med tjek på toner.
Når vi sådan spiller på klaveret
er man leveret og vil ha’ mer.
Kom en torsdag nat, kom med til Guldborgsund,
lov os at du bli’r en stund.
Vi synger så det gynger på de flade Sydhavsøer,
mest i dur og lidt i mol.
Så hjerterne må smelte, man kan høre når de tør,
midt i natten klam og kold.
For vi er Visens Venner og Veninder,
de stærke mænd og underskønne møer.
Er du lidt bleg så får du røde kinder
på de flade Sydhavsøer.
Der er no’n der viser deres ynder,
når våren nynner, som eg og bøg …. NÅ!!
Vi er ikke den slags natvioler
i tyl og kjoler og lånte fjer.
Vi er kun os selv, og vi er vise folk,
sangen den er hjertets tolk.
Vi synger så det gynger på de flade Sydhavsøer,
her er stemningen i top.
Mens roerne de gror og gror og pigen får kulør,
på den vinterblege krop.
For alle men’sker er der noget godt i,
så bare kom på scenen hvis du tør.
Så bli’r du vores egen Pavarotti
på de flade Sydhavsøer.
Vi er Falsters glade troubadourer
og Lollands duer, det er amour – ÅH!!
Smeder ord og toner på bestilling
og får en skilling - en kobberslant.
Scenen den er skrå, men vi er mange nok,
klapper pænt i samlet flok.
Vi synger så det gynger på de flade Sydhavsøer,
der bli’r bølgegang til havs.
Alverdens grå habitter bli’r i perlefint humør,
se, de danser gammeldavs.
For vi er Visens Venner og Veninder,
vi lover vi vil synge til vi dør.
Måske endda et vers fra himlens tinder
til de flade Sydhavsøer.
Tekst: Karen
Zubari - Musik: Amdi Riis (I den gamle pavillon) |
|